24. juni 2017

Plagiat og inspiration

Lad os tale lidt om plagiat og inspiration.
Der er en tynd grænse mellem de to, og nogle gange kan det være svært at skelne mellem det ene og det andet. For nu at citere Wikipedia er plagiat ’et ord fra latin, som bruges om en efterligning, især af en kunstners eller forfatters værker, under foregivende af at arbejdet er et selvstændigt og originalt kunstværk, ofte forsynet med falsk signatur’.
Plagiat handler således om, at nogen går ud og direkte kopiere en anden persons værk og påstår, at det er deres eget. Det er noget, der gøres med fuldt overlæg.
Som eksempel kan jeg nævne en hændelse, jeg var ude for på hjemmesiden Movellas, hvor jeg brugte nogle år på at pumpe andre brugere for deres mening på de første udkast til Mellem Himmel og Helvede. Der faldt jeg over en historie, som jeg havde stående på min hylde. En bruger var simpelthen i gang med at lægge kapitler op fra en allerede udgivet bog. Jeg konfronterede hende om det, og hun påstod, at det var hendes helt egen historie. Hvilket det ikke var – jeg havde jo den rigtige bog stående i min reol, og den var mindst et årti gammel.
Det er plagiat. Når du tager noget som andre har skabt og forsøger at sælge det som dit eget.

I dag er det ikke unormalt at se folk anklage forfattere for at ’stjæle’ fra andre forfattere. Som eksempel vil jeg her tale om Cassandra Clare.
Først min egen holdning til hende: Jeg har læst de første tre bøger i Dødens Instrumenter. Jeg syntes godt om de to første bøger og havde en del problemer med 3’eren. Jeg opfangede aldrig nogen Harry Potter vibe fra bøgerne – ud over de flyvende motorcykler. Da jeg begyndte at opdage andres kritik af hende, kunne jeg egentlig godt relatere til sammenligningerne mellem Jace og Draco eller Clary og Ginny, og jeg hoppede med på lad-os-hade-Clare-vognen i en periode.
Og så kom jeg over det.
For sandheden er, at når jeg ser gennem kommentarer til Clares DI-serie i dag, bliver jeg lidt frustreret.
Jeg ved godt, at Clare skrev Harry Potter Fanfiction før.
Jeg ved godt, at folk har anklaget hende for at stjæle dialoger fra blandt andet Buffy.
Jeg ved det godt.
Jeg var helt med jer. Jeg syntes, at det var ækelt.
Men ... kritikken af hende virker så voldsom.
Hun bliver anklaget for at ’stjæle’ fra nærmest alt – Star Wars, Harry Potter, Buffy. Alverdens store fænomener indenfor film og bøger.
Folk påstår, at Valentine er lig med Voldemort – på grund af V’et i navnet og så hele ’ren race’ snakken.
Ved I, hvem han mindede mig om, da jeg læste bøgerne? Hitler. Jeg tænkte ikke en eneste gang på Voldemort, imens jeg læste det.
For sandheden er jo, at Voldemort heller ikke er verdens mest originale karakter. Ved I, hvem han mindede mig om? ........ Hitler.
Det virkede åbenlyst for mig, da jeg læste Harry Potter, at Voldemort og hans støtter skulle være den magiske verdens nazister med al deres renheds-snak. At Clare bruger den samme idé er ikke tyveri. Det er en helt almindelig ting at gøre.
Er det noget, der ses for tit i litteratur – at de onde er inspireret af nazisterne? Måske.
Og måske skyldes hadet til Clare, at folk synes, at inspirationskilderne er for åbenlyse. At hun ikke gør det nok til sit eget.
Men ved I, hvem der også kan anklages for tyveri af andres materiale, hvis vi endelig skal kritisere folk for at ligne andre?
J.K. Rowling.

Ser I, før Harry Potter kom til verden var der en anden bog – Den syvende søn.
Der handlede om en dreng med en forfærdelig familie.
Der fik et brev.
Det brev fortalte ham, at han var blevet optaget på en magisk skole.
Så han tager af sted og møder en pige og en dreng, som han bliver venner med.
Der foregår noget dystert på skolen, som han opdager.
Sounds familiar?
Så skal vi ud med høtyvene nu? Skal vi komme efter Rowling?
Jeg tvivler på, at nogen ville gøre det. Det er jo J.K. Rowling!
Men er det ikke hyklerisk at anklage Clare for at stjæle, når det samme argument kan smides efter andre?
Hvad med Avatar: The Last Airbender? Jeg har set mange tale om, hvordan serien er opbygget på samme måde som Star Wars. Skal vi ud med høtyvene igen? Nej. For vi kan jo godt lide Avatar. Og ja, ja, måske lader Avatar sig inspirere lidt af Star Wars, men det er jo bare inspiration! Det er jo ikke tyveri!
Er det ikke?
Jamen, hvorfor er Clares bøger så tyveri? Fordi hun har et incest-plot, som der også var i Star Wars?
”Jamen, der er the Clave og the Circle! De er tydeligvis jedi/Føniksorden vs. sith/Deatheaters!” – ehm ... okay ... for INGEN BØGER NOGENSINDE har haft to sider, der bekæmper hinanden, hvor den ene er ond og den anden er god. Det er KUN Star Wars og Harry Potter, der er kommet på den UTROLIGT ORIGINALE idé.
Al fantasy er bygget op omkring en god og en ond side. Det er selvfølgelig blevet mere almindeligt at skabe større gråzoner omkring det, men det ændrer ikke på, at der som regel er to eller flere sider, der bekæmper hinanden.

Ligger svaret i sidste ende i fanfiction-delen? Fifty Shades of Grey er jo også blevet anklaget for at kopiere fra Twilight, siden den startede som fanfiction.
Jeg har ikke læst den oprindelige fanfiction, som DI er baseret på. Måske er der virkelig tale om, at hun har copy pastet hele historien over i sit manuskript og udgivet det.
Det er ikke min intention at sige, at der bare slet ikke er noget at komme efter hos Clare. Som sagt så jeg Harry Potter i hendes beskrivelse af de flyvende motorcykler.
Jeg tror, at det jeg i sidste ende bare gerne ville nå frem til er, at kritikken virker lidt overdrevet. Det virker, som om forfattere slet ikke må lade sig inspirere af andres værker, og den slags kvæler kreativitet, når man som forfatter sidder og stresser over, om ens ideer nu kommer til at fremstå, som om det er stjålet, fordi ’Jamen, jeg så den her episode af Doctor Who og konceptet lød bare så fedt, at jeg var nødt til at dykke ned i det, men stjæler jeg så?!’.
Jeg har vist plapret længe nok, men jeg vender nok tilbage til emnet på et tidspunkt.


Har du læst Clares serier? Synes du, hun stjæler? Eller synes du, at hun har skabt et originalt univers? Hvor synes du grænsen mellem plagiat og inspiration går? Hvornår går forfattere for langt?

18. juni 2017

Bag om karakteren: Lesta, og lidt om inspiration

Nu hvor jeg har fortalt lidt om min inspiration til Daniel, vil jeg også fortælle lidt om min inspiration til Lesta.


Først og fremmest er der hans navn. Jeg finder normalt navne på et bestemt hjemmeside, der har nogle super gode søgemuligheder for navne, og da jeg ledte efter et navn til min elver, bestemte jeg mig for at lede efter et navn, der var relateret til litteratur. I den forbindelse snublede jeg over navnet ’Lestat’. I følge hjemmesiden betød navnet ’status’ og var navnet på et karakter i et skønlitterært værk – som jeg senere fandt ud af var den tilsyneladende ret populære Interview with a Vampire. Det lød ret perfekt for min læseglade, arrogante elver, så jeg valgte at bruge det til ham og skære t’et af i slutningen, da jeg alligevel aldrig udtalte det, når jeg brugte hans navn.
Derudover er hans udseende oprindeligt baseret på Legolas fra Ringenes Herre – filmene, ikke bøgerne. Legolas var lidt en poster boy for elver-looks, så jeg valgte også at gøre min elver blond og give ham spidse øre. Gennem tiden har han så bevæget sig længere væk fra sit oprindelige look. Hårets farve er for eksempel blevet en varmere blond, og han har fået pandehår.
Endelig trak jeg meget inspiration fra mangaen Gravitation til hans personlighed. Specifikt fra karakteren Yuki Eiri, der er lidt af et massivt røvhul (Men det er okay, vi elsker ham stadig). Eiri har meget af den arrogance, som Lesta stadig bære med sig, og så er han forfatter – hvilket Lesta også blev i et gammelt udkast til manuskriptet.
En sidste inspiration til ham har været værket Madame Bovary og dennes hovedperson, Emma. Hvorfor vil jeg ikke gå for meget i detaljer om, men da jeg læste den, så jeg en del ligheder mellem dem, og værket har nok derfor påvirket min egen karakterisering af ham. Eller i hvert fald mine egne forestillinger om ham.

Jeg har valgt at fortælle lidt om nogle af mine inspirationskilder til karakterer, fordi jeg ønsker at vise, at forfattere ofte får inspiration fra andre værker. Det er uundgåeligt, at vi sætter os selv i forhold til andre forfattere, og at vi ser ting, som vi selv har lyst til at bruge i vores egne værker. Lesta er en karakter, der er sammensat af inspiration fra andre litterære værker. Han er sammensat af elementer, som jeg gennem min læsning og søgningen har fattet interesse for. Et spændende navn, et særligt look, en bestemt personlighed.
Det er dog også altid vigtigt at huske på, der er en grænse for, hvornår noget går fra inspiration til plagiat. Det er for eksempel derfor, jeg aldrig har læst serien, som Lestas navn kommer fra. Jeg så engang filmen og var like ’fuuuuck, han er også blond!’, hvorefter jeg skar mig selv helt af fra serien. Man er nødt til at være bevidst om, hvornår man bruger elementer fra andet litteratur som et afsæt for sit eget arbejde, og hvornår man blot bruger andre folks ideer uden omtanke.
Lesta er inspireret af mange andre skønlitterære karakterer, men han går sine egne veje. Karakterer skal gives lov til at udfolde sig, og de ændrer sig, nogle gange uden at vi forfattere selv opdager det. Pludselig indser man blot, hvor meget karakteren egentlig har flyttet sig, siden man fandt på den, og man kan ikke lade være med at blive lidt stolt over, hvor meget de er vokset.
Så det er okay, at du lader dig inspirere af andre folks historier. Det vigtige er, at du kun bruger enkelte elementer fra andre som et afsæt for dine egne ideer, og at du bruger dem til at fortælle din egen unikke historie :)



7. juni 2017

Når anmeldereksemplarer skal sendes ud...

Jeg er en nybegynder, når det kommer til forfatterskab. Jeg har udgivet én bog, og den har ikke engang været på markedet i et år. Derfor skal det følgende indlæg bestemt ikke læses, som om jeg har oceaner af viden omkring markedsføring og anmeldelser. Jeg har blot lyst til at dele mine egne personlige overvejelser om, hvad jeg finder relevant, når jeg skal vælge, hvilke bogbloggere der skal have tilbudt anmeldereksemplarer.
Og ja, her taler jeg kun om bogbloggere. Jeg har også en interesse for at sende eksemplarer til booktubers og instagram-anmeldere, men det er i et lidt mindre omfang – måske skriver jeg noget om det senere. Ligeledes må jeg indrømme, at min interesse for avisanmeldelser og den slags er minimal. Min målgruppe er unge fra omkring de 14-15 år og op i 20’erne, og det er ikke mit indtryk, at de kaster sig over avisernes boganmeldelser.
Så hvad går jeg som forfatter op i, når de der anmeldereksemplarer skal sendes af sted?

1. Opsætning
Noget af det første jeg bemærker hos en bogblogger er, hvordan de har sat deres blog op. Ser den indbydende ud? Og mere vigtigt: Er anmeldelserne let tilgængelige? Jeg foretrækker personligt blogs, hvor alle anmeldelserne er linket i en oversigt på en side, der er tilgængelig fra forsiden. Som forfatter tænker jeg, at det gør det lettere for besøgende at støde på anmeldelsen af min bog. De skal ikke kigge i gennem hver eneste måneds indlæg eller bruge søgeord til at lede efter den. De kan gå direkte til den her oversigt og så finde ud af, om bloggeren har anmeldt bogen – eller de kan støde på den ved et tilfælde, imens de kigger listen i gennem.
Min glæde for de her oversigter skyldes, at jeg let kommer til at frygte, at anmeldelsen af min bog ville drukne under de andre indlæg og derfor ikke ville være nær så i øjnefaldne. Naturligvis er min bog ikke verdens centrum, og bloggere skal jo have en aktiv side med en masse spændende indlæg, men jeg tænker på reklame. Hvis bogen ikke bliver set, er det svære at fange eventuelle læseres interesse. Derfor ønsker jeg altid, at anmeldelser af den er så let tilgængelige som overhovedet muligt.
Jeg skal derfor ærligt indrømme, at det er blogs, der har en oversigt over alle sidens anmeldelser, som kommer øverst på min liste. Dermed ikke sagt, at jeg ALDRIG ville sende til andre blogs med en anden opsætning. Hvis nogle af mine andre punkter er opfyldt, gør jeg det.

2. Genre og målgruppe
Når jeg leder efter mulige blogs er det naturligvis uundgåeligt, at spørgsmålet om genre og målgruppe melder sig. Hvis bloggen er dedikeret til klassisk litteratur eller måske gys og horror, springer jeg dem som regel over. Jeg ved, at mange bloggere er villige til at prøve en ny genre, men jeg har et begrænset antal trykte anmeldereksemplarer, og jeg sigter derfor efter de blogs, der har et hovedfokus på fantasy og YA-litteratur. De passer til min genre og giver større chancer for, at bloggeren vil være interesseret i at anmelde bogen.
Derudover kigger jeg på bloggerens anmeldelser af bøger, som jeg føler min egen lægger sig op af i temaer osv. Hvis bloggeren ofte har virket positiv ved andre bøger, der for eksempel handler om en karakter, der ikke er heteroseksuel, eller for universer med mange forskellige væsner, kommer de højere på min liste, fordi jeg tænker, at der er muligheder for en bedre anmeldelse.
For ja, jeg vil jo have en anmeldelse med mange stjerner/høje karakterer/etc. At sige andet ville være løgn. Bliver jeg vred over at få en anmeldelse på 1 stjerne? Nej, selvfølgelig ikke. Alle har ret til at mene, hvad de vil.
Men jeg går jo ikke specifikt efter at finde bloggere, der bare slet ikke er interesseret i det, jeg skriver om. Jeg vil gerne have, at bloggeren er interesseret, så vedkommende har lyst til at læse hele bogen og ikke føler sig tvunget gennem den. Det kan selvfølgelig ske under alle omstændigheder, men jeg føler, at der er bedre chancer for en positiv læseoplevelse ved at søge de bloggere ud, der før i tiden har læst og syntes om litteratur, der minder lidt om det, jeg selv har skrevet.

3. Aktivitet
En anden ting, der selvfølgelig er relevant for mig, er aktiviteten på bloggen. Jeg ser ofte på, hvornår det seneste indlæg blev lavet og på, hvor ofte bloggeren lader til at komme med nye indlæg. Hvis der ikke har været noget nyt på bloggen i et stykke tid, antager jeg ofte, at den måske er ved at dø lidt ud, eller at bloggeren er inde i en travl periode og derfor ikke skal forstyrres. Den slags sker jo, og så er der nok ikke lige brug for, at jeg kommer rendende og spørger, om jeg ikke må læsse en bog af på dem.
Jeg går som regel efter blogs, der har et par indlæg hver måned. Det giver en forhåbning om, at bloggeren stadig er i gang med at vedligeholde sin blog, og at der måske er en fast læserskare, når nu der jævnligt kommer indlæg.

4. Bloggeren selv
Endelig ser jeg på, hvem bloggeren er. Hvis bloggeren i sit privatliv lever af noget bogrelateret – boghandel, bibliotekar, osv. – putter jeg dem som regel øverst på min liste. Dette er igen udelukkende ud fra tanken om reklame. Boghandlere og bibliotekarer står jo tit i situationer, hvor de skal anbefale eller hjælpe med at finde bøger, så jeg vil selvfølgelig gerne have, at de kender til min bog og måske derfor anbefaler den på deres arbejde.

Så det er de ting, som jeg sad og grublede over, da jeg for første gang skulle finde folk at sende anmeldereksemplarer til. Jeg har hovedsaligt forsøgt at tænke på det i forhold til, hvor jeg føler, at bogen vil være mest synlig og kunne nå ud til flest folk. Med punkterne jeg har nævnt ovenover er det selvfølgelig ikke min hensigt at kritisere nogen eller at antyde at nogle blogs er bedre end andre. Det er en subjektiv ting, og jeg foretager mig kun disse overvejelser, fordi jeg nu engang ikke kan få sendt anmeldereksemplarer til samtlige bogblogs på nettet. Man er nødt til at vælge fra og til, og så bliver det begrundet i ens egen foretrukne smag og forestillinger.

31. maj 2017

Bag om karakteren: Daniel

At komme på ideer til blogindlæg er ikke min stærke side, men nu er jeg endelig kommet på noget, der måske kan holde mig lidt i gang! Jeg tænkte, at jeg ville prøve at lave en lille ny blog-serie, hvor jeg fortæller lidt om, hvordan jeg er kommet på forskellige karakterer i Mellem Himmel og Helvede universet – inspirationskilder til navne, udseende, personlighed og den slags ting.
Jeg vil ikke tale for detaljeret om, hvordan de spiller ind i historien – bare for at undgå spoilers og sådan – så der er mere tale om en tur backstage for at høre lidt om skabelsen af mine karakterer.
Hvem ved, måske kan det give andre inspiration.


I første omgang vil jeg fortælle lidt om skabelsen af seriens hovedperson, Daniel.
Daniel er bygget på en rollespilskarakter, som jeg havde en – meget – kort overgang. Han hed Daniel Johnson – DJ – og eksisterede også i et fantasy univers. Jeg spillede ham ikke særlig længe, men jeg tog afsæt i ham, da jeg startede på mit manuskript. Dette kan også ses i Daniels moster, der har fået hans tidligere efternavn – Johnson – imens Daniel selv har skiftet efternavn til Larsson.
Derudover har Daniel også fået en interesse fra en af mine andre rollespilskarakterer – Adrian. Ligesom Adrian er Daniel glad for at tage billeder. De kan også godt begge to være lidt whiny af og til og er ganske madglade.
Endelig er Daniel og Lesta mænd på grund af min personlige glæde for manga, anime og især for genren shounen-ai/yaoi, der specifikt handler om kærlighed mellem to mænd. Så når jeg skriver, falder det mig altid langt mere naturligt at skrive om to mænd, frem for en kvinde og en mand.

Jeg ved ikke, om det egentlig har nogen interesse for folk at kunne læse lidt om mine inspirationskilder, men jeg håber da at det er tilfældet. Lige nu er det her bare et lille forsøg, så jeg vil også lave et indlæg om Lesta på et tidspunkt, og så må vi se, hvad jeg synes derefter xD
Havde det interesse? Har du ideer til andre emner – eller måske karakterer – som du godt kunne tænke dig at høre en forfatter plapre løs om?