9. marts 2017

Vejen til antagelse 3

Puha, det er vist lang tid siden, at jeg har fået skrevet på denne lille mini-serie, så her får I altså del 3 x)

Da vi stoppede sidste gang var det ved mine to forlagsforsøg ved Mellemgaard og Tellerup. Som jeg fortalte den gang, vendte jeg tilbage til at bruge nogle år på at skrive.
Imens jeg gik på HF opdagede jeg Movellas, hvor jeg lagde Mellem Himmel & Helvede ind for at få feedback. Jeg fik heldigvis en del fra de andre unge brugere på siden, og værket gennemgik derefter alverdens omskrivninger.
Samtidig morede jeg mig i skolen med at sidde og skrive noter til historien og karaktererne. Jeg havde psykologi som valgfag, så jeg sad tit og skrev om, hvilke problemer mine karakterer – hovedsagligt Lesta og hans søskende – havde. Det var ganske underholdende!

De to år på HF blev overstået, og jeg kom ind på antropologistudiet i Århus, hvor jeg skrev videre på min historie og samtidig – igen – brugte lidt af det jeg lærte på studiet til at beskrive universet i min historie.
Det var på universitetet, at jeg virkelig begyndte at gå i detaljer om Væsnernes forskellige levevis og kultur. Noget jeg stadig arbejder med, men heldigvis ikke helt så intensivt som dengang.
Det var også i den periode, at jeg hørte om DreamLitt. Nogen anbefalede forlaget på Movellas, så jeg blev nysgerrig. Det skulle have det her helt nye koncept, hvor ens manuskript blev læst af udvalgte læsere, og så kunne man få deres feedback bagefter.
Jeg tænkte, at det var da meget smart. De havde – modsat Tellerup – ingen grænse for, hvor mange gange man måtte sende ind, så jeg tænkte, at jeg da kunne sende mit manuskript ind et par gange, blive afvist og få noget feedback. Jeg kunne fortsætte med det, indtil det blev godt nok til antagelse.
Så jeg sendte ind til DreamLitt for første gang. Man kunne selv bestemme, hvor længe manuskriptet skulle ligge i deres database, så jeg satte den til den længste periode – et par måneder – i håb om at få så meget feedback som muligt. Og så ventede jeg ellers.
Den gik et par dage over tid, før jeg hørte noget.
Mit manuskript var ikke blevet antaget. Ærgerligt, men ikke chokerende.
Hvad der til gengæld kom bag på mig, var at en af forlagets folk faktisk skrev en mail til mig og bad mig om at rette manuskriptet og sende det ind igen. De ville rigtig gerne se det igen.
Wow! De ville faktisk gerne have, at jeg blev ved med at prøve hos dem!

Fyldt med fornyet gåpåmod læste jeg feedbacken fra læserne og brugte så det næste år på at tærske gennem manuskriptet. Det fik en ordentlig overhaling!
Handlingen blev næsten fuldstændig ændret.
Daniel gik fra forældreløs gadeknægt til madglad familieknægt.
Lesta gik fra forfatter til ... tja, arbejdsløs (Se lige bort fra hans titel og arbejde for farmand).
Brødre blev slettet. Undskyld, Cian og Liron, men der var bare ikke plads til jer! <3
Så ja, der blev virkelig rettet i gennem i det år!

Et år senere sendte jeg manuskriptet ind til DreamLitt igen. Min plan var at få det afvist igen, få feedback, skrive det om og så måske blive antaget tredje gang.
Men de antog mig.
Fuck!
_______________________________________

Og det var min vej til antagelse x)

Næste lille serie må vel - logisk nok - blive 'Vejen til udgivelse' ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar