14. maj 2017

Bind 2: Udkast til bagsidetekst og titel

Arbejdet på det første udkast til bind 2 af Mellem Himmel og Helvede går stille og roligt fremad. Jeg har givet mig selv deadline d. 30/6, og jeg begynder måske at blive liiiiidt bekymret for, om jeg kan nå den (Men hey, arbejder man ikke også bedst under pres?!).
Bagsideteksten har jeg egentlig arbejdet på siden 1’eren. Faktisk har jeg skrevet udkast til samtlige seks bøgers bagsidetekst. Det er en god måde lige at prøve at opsummere for sig selv, hvad bogen kommer til at handle om.
Titler har jeg dog bøvlet lidt med, og jeg har derfor først her i weekenden fundet på en arbejdstitel – altså en midlertidig titel – til Mellem Himmel og Helvede 2:

Hjemvendt

At forklare hvorfor jeg har valgt denne titel indtil videre, vil måske spoile 1’eren lidt. Så jeg vil nøjes med at sige, at den relatere sig til det faktum, at vi får et lidt nærmere indblik i både Daniel og Lestas hjem – samtidig med at der lige er en skattejagt som skal ordnes.
Jeg vil tilføje bagsideteksten til bog 2 herunder, men beware:




(Doctor Who ftw!)




Daniel vågner op i en ny verden som en helt ny race og sågar med en ny far. Det nye liv er han nødt til at vænne sig til, og gamle evner begynder at vise sig igen. Evner Daniel i sin tid brugte til at hjælpe sin far, og som englene nu håber kan finde de sidste tre første sten.
Alt imens Daniel kæmper med sit nye liv, kæmper Lesta i Helvede. Hans brødre har vendt ham ryggen, og hans far er rasende. For at gøre det godt igen forlanger Djævlen, at Lesta skal på en separat mission, imens hans brødre jagter Flokken.
I mellemtiden kæmper begge mænd mod de følelser, som de ellers var begyndt at få for hinanden. Daniel er rasende over djævlesønnens handlinger, men hans egen race begynder at modarbejde ham. Lesta bebrejder på den anden side sine tidligere valg og forsøger at undertrykke, hvad han allerede ved – han vil aldrig kunne dræbe Daniel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar